første måned?!?!

 

 

 

Nu har jeg været her i en fucking måned! Undskyld sproget men kan seriøst ikke komme mig over det!..  Der er allerede gået 1/10 af mit år… Det er så uforståeligt.. Her vil jeg egentlig bare fortælle lidt om hvordan der er at være den nye pige, i et nyt land med et andet sprog.

Jeg er åbenbart en meget mystisk person.. mine 3 søde veninder som er i Chile, Chile og USA havde det alle tre rigtig svært i starten og skrev at de bare savnede deres familie og venner meget end noget andet og sådan. MEN sådan har jeg på ingen måde haft det (kun omkring 15 minutter)
Mike and Heather er nok den bedste værtsfamilie jeg kunne ønske mig. Du har været så gode til at tage måde jeg og Napisa ind. De er ikke specielt strenge og har ikke sådan overdrevet mange regler, da jeg godt kan lide at fri eller hvad man nu siger. Det eneste der er meget anderledes i deres regler er at når vi har drenge ovre skal vi være i en af de to stuer hvor jeg normalt når jeg var sammen med Daniel bare var på mit værelse, men det er fint nok, da de jo ligesom ikke er min kæreste eller noget.
Hvad så med mig og Napisa? Ja.. Vi har det rigtig godt sammen, og alt er fint. HUn er mega sød, og lidt forvirret, haha. (Og så kan hun ikke sige chokolade på engelsk hvilket er sååå nutti, haha) Til dem af jer der ikke ved det så deler vi et værelse hvilket jeg synes er lidt svært nogle gange, men altså det er fint nok.
I skolen har jeg der rigtig godt og folk er simpelthen så søde. Jeg bor jo i den mindste by i hele verden, hvilket jeg faktisk er blevet mega glad for! Alle kender alle og folk laver rigtig meget socialt sammen og har et mega godt sammenhold. Der er selvfølgelig grupper, men generelt er der bare super fedt her.
Sproget er egentlig også okay. Har ikke haft de store problemer (måske kun i biologi for det er bare super kedeligt og jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at være koncentreret).. Folk gør lidt grin med min accent, men i en god vej. Folk siger heldigvis at mit engelsk er rigtig godt i forhold til mange andre udveklingsstudenters, så det er da meget dejligt at vide. Nogle fra mit volleyhold er begyndt at kalde mig little danish hvilket er sådan lidt små mystisk da de er 2 år yngre end mig, men jaja, det er da nutti nok. Altså med sproget har mit eneste problem været at når jeg er rigtig træt og folk vil have mig til at snakke dansk, kan jeg ikke. og når jeg endelig snakker dansk til dem lyder deet virkelig under, haha..
I hendhold til at holde kontakten med mine veninder derhjemme har det faktisk ikke været et problem sådan rigtig. Jeg har skrevet med et par stykker af dem og skypet med Emilie. Glæder mig dog til at se alle igen.. Det hårdeste for mig har nok været at have en kæreste før jeg kom her og at vi så ikke er sammen nu. Men udover det er det her 100000000000% den bedste beslutning i mit liv og jeg elsker at være her! Jeg føler stadig at min hjerne fungere forkert fordi jeg ikke rigtig har haft det hårdt endnu, men altså måske er det bare fordi jeg har været så klar til det her så længe.
-er dog mega træt af maden og føler mig så fed.. Men YOLO og whatever 😀 Kan en eller anden please sende rugbrød og en masse grønsager??